Oplev Københavns forsvarshistorie fra søsiden på denne 3-timers tur til de tre gamle søforter, der har beskyttet byen gennem århundreder. Vi sejler forbi Flakfortet, Middelgrundsfortet og Trekroner Søfort, hvor vi gør et stop for at udforske kasematterne og nyde den fantastiske udsigt over København.

Trekroner Fortet har siden slutningen af 1700-tallet været en del af Københavns befæstning. Gennem årene har Trekroner Fortet været med at forstærke Københavns forsvar, indtil 1932 – 1934 hvor det blev benyttet til udflugtsmål med forlystelser om sommeren. Under anden verdenskrig benyttede tyskerne fortet som øvelsesanlæg. I 1984 blev fortet fredet og restaureres. Trekroner Fortet er i dag åben for offentligheden.

Middelgrundsfortet blev opført mellem 1890 – 1894 som en del af Københavns befæstning. Gennem årene, blev Middelgrundsfortet benyttet af forskellige dele af det danske forsvar, op til 1988 hvor fortet blev åbnet op for offentligheden. I 2019 åbner Middelgrundsfortet under det nye navn Ungdomsøen, som er et mødested og fællesskab skabt af unge.

Flakfortet var oprindeligt et søfort opført mellem 1910 – 1916, som skulle sikre København mod bombardement fra søsiden samt spærre sejlløbene. Flakfortet var i brug som et aktivt søfort indtil 1968. Først i 1975 blev fortet åbnet for offentligheden. I dag bliver Flakfortet benyttet som aktivitets fort, hvor alle er velkomne.
Det er altid gratis at starte turen fra vores hjemmebase Refshaleøen, Langelinie Kaj eller Toldboden.Bemærk, at nogle startpunk- og slutpunkt kan have ekstra havnegebyrer.
Aftalt tid er afgangstidspunktet. Mødetid er minimum 15 min. før afgang på aftalt sted. Ved forsinket fremmøde, og i fald det er muligt / nødvendigt kan sejltiden forskydes ækvivalent med forsinkelsen mod betaling af ventetiden. Gældende takst for ventetid fremgår under priser og afregnes pr. påbegyndt halve time.
Alle priser er gældende for afsejling t/r fra Refshaleøen, Langelinie Kaj eller Toldboden. For sejlads start/slut andre steder, beregnes et mindre gebyr for forlægning. Venligst forespørg. Sejlads af indre Danske farvande er fritaget for moms.
* Ønsker du selv at medbringe drikkevarer, pålægges hver passager et tillæg på 35 Kr. per time
Din booking er ikke endelig – vent venligst på vores bekræftelse.